Karakter
Pladeselskab
Cyclone Records
Skrevet af
Kev
Dato
19-01-07
Link
Tripchord
Cyclone Records
Genre
Nu-Metal
|
For nogle år siden gjorde en del bands meget ud af at prøve at lyde som Korn. For nogle lykkedes det, og for andre lykkedes det ikke. Nu støder jeg så på canadiske Tripchord, som måske er lidt for sent ude med deres meget Korn-inspirerede Nu-Metal.
Sangeren skal helst kunne hvæse, synge, rappe, græde og skrige... Sangeren her kan kun skrige! Alt andet lyder direkte forfærdeligt. Albummet er seriøst dårligt optaget: Guitaren lyder som den er optaget igennem et vandrør, og bassen er stort set ikke eksisterende.
Et nummer som "Sick With Hate" er simpelthen direkte planket fra Korn. Både i struktur, men også i sangerens måde at (prøve) at synge på!
Bandet er signet på det lille indie selskab Cyclone Records, og hvis dette 2. album fra Tripchord sætter standarden for Cyclone Records, så kunne det være, at en større udskiftning ville være på sin plads. Jeg har hørt demo bands, der er direkte overlegne i teknisk kunnen, men også i spænding og charme.
Få steder på albummet spores en god ide og et velklingende stykke, men det er sgu for sjældent, og i sidste ende er Tripchord for kedeligt!
Tracklist:
01: Reject
02: By Myself
03: Distant
04: Fist Full of Rage
05: Sick With Hate
06: Sinner of Man
07: Preacher
08: Aggravate
09: S & M
10: Hide Jeckyl
Revolution Music vil gerne takke Cyclone Records for tilsending af dette album
|