Karakter
Pladeselskab
Season Of Mist
Skrevet af
Wolfman
Dato
15-03-06
Link
Aborym
|
Det italienske Black metal band Aborym har udgivet deres 4. album ”Generator” på det franske pladeselskab Season of Mist og her byder de, som på deres tidligere albums, på noget som man med god vilje kunne kalde Elektro Black Metal.
Til min overraskelse er det et ret godt album med et nogenlunde varieret black metal lydbillede, visse steder tilsat munkekor, hvilket giver en god dyster effekt. Produktionen er helt i top og trommerne spilles effektivt af den tidligere Emperor trommeslager Bård G. Eithun ”Faust”.
Hele produktionen er godt nok blødet op, med efter mine mening, alt for meget keyboard, så lyden bliver meget pompøs eller om man vil poppet og syntetisk.
Vokalen er old school black metal og byder som sådan ikke på noget nyt, men de bruger en hel masse elementer fra elektro bands og på den måde skaber deres helt egen stil inden for black metal uden at gå på kompromis med genren. Generelt har Aborym svært ved at leve op til andre black metal bands som Dimmu Borgir, Mayhem og Emperor, men ”Generator” er ikke noget dårligt album og vil helt sikkert kunne tilfredsstille black metal fans samtidig med at albummet kan nå et bredere publikum, med deres mere cyber heavy metal elementer.
Revolution Music vil gerne takke VME for tilsending af dette album. |