Roskilde Festival 2008

Roskilde 2008 er overstået! Et år med 30 graders varme, støv, mugne telte, øl, musik, mennesker og… kanon stemning! Med sidste års Tsunami kaos i frisk erindring, trodsede 65.000 gæster statistik, odds og traditioner for 5 dages pinsler med skyttegravsfødder, mudderbade og flydende telte og mødte op til endnu en omgang Roskilde Festival. Dette år bød blot på varme, sol og masser af det! Og det klager vi bestemt ikke over.

Lykken tilsmilede det midtsjællandske, hvor 5 dages musikoplevelser og druk blev brændt af med ildsprudlende gaskanoner, blæst omkuld af gamle legender fra musikscenens historiske bagkatalog og nydt af festivalsgæster fra hele verden, der kunne opleve en ren og miljøvenlig festival. Ren festival fordi, der konstant gik patruljer af folk med den tunge byrde det er, at rydde op efter tusinder og atter tusinder af fulde, grovædende weekend-neandertalere, som arkiverer alt unyttig og tom emballage over højre skulder, uden at se sig tilbage. Miljøvenlig fordi man på trods af fælles-urinering ved ethvert tilgængelig hegn, mur, telt, busk eller rende, ikke kunne lugte den ellers kvalmende stank af discountbajer, der forinden har taget ekspresvejen til blærestationen via fordøjelsestunnelen. En hær af frivillige var nemlig i konstant bevægelse med biologisk krigsførelse mod den konstante lugt af pis, der mødte én hvor end man gik. Vidste man ikke bedre om det end, at det var et biologisk nedbrydningsprodukt, med den enestående evne, at kunne nedbryde de ildelugtende bakterier i urin, ville man kunne have pådraget enhver Greenpeace-aktivist et massivt hjerteanfald. Dette er uden tvivl den største cadeau til Roskilde festival, at bekæmpe lugten af pis fra 65.000 mennesker, og det virkede sgu!!!

Andre steder hvor Roskilde Festival igen viste sig værdig til titlen ”Nord Europa’s Største Festival”, var det store tilbud af forskellig mad. Hvis man havde lyst til økologiske bagels med veganer-snask, var dette en mulighed. I den anden ende af spektret, var de gode 250g’s pølser bestemt også værd at tage med. Ligeledes var drikke-udvalget også nogenlunde alsidigt. Deres grønne limonade var især et stort hit i varmen.

Musikken er nu det vigtigste på Roskilde Festival og dette år bød på musik fra alle genrer! Afrikansk stammedans fra Mamar Kassey, bløde pop-toner af Tina Dickow, tandløs swingende bluesrytmer leveret af Seasick Steve, pumpende rave-partys med DJ Teams i Lounge teltet og beskidte, onde blastbeats fra metalkonger som f.eks. At The Gates, Slayer og Judas Priest. Musikken var fint fordelt over de 7 scener placeret rundt på hele dyrskuepladsen, og der var næsten altid repræsentanter fra de forskellige genrer i gang på en scene et eller andet sted. Jeg vil dog sige! Når det nu er Nordeuropas største festival og der gang på gang meldes udsolgt, hvorfor vælger man så at placere en mand som Nick Cave og hans Grinderman som hovednavnet på Orange scene en fredag aften? Manden kan ikke synge, og man skal bestemt indtage en anselig mængde af kulørte svampe for at nyde og ikke mindst forstå dette alternative projekt af svær kaliber. (Aftenen endte med, at baren blev foretrukket fremfor Grinderman, gransket ret kraftigt, og da en af jeres udsendte vendte hjem til teltet, var det i ”dekoreret” tilstand) Derudover syntes vi generelt, at programmet var en smule magert, når nu det er så stor en festival. Der manglede ligesom det navn, der gjorde, at man havde en ”wow”-oplevelse, men det er måske derfor det ikke lykkedes at sælge helt ud af billetterne til denne 37. udgave af fællessang og nærkamp(druk).

Judas Priest’s guitarist Glenn Tipton har på gruppens officielle band hjemmeside givet en kommentar til første del af deres Europa tourné, som tog bandet forbi Roskilde Festival, her er hvad Tipton havde at sige om touren og koncerten i Danmark:

“Well, we’ve finished the first leg of the PRIEST tour in Europe and had a fantastic reaction from everywhere starting in Helsinki and finishing in Istanbul. We played countries that we have never been to before such as Romania and Turkey which we found fascinating — there were even fans from Iran at the Istanbul show! It goes to show just how rock and metal is underestimated and so popular all over this world!

“First of all, I’d like to apologize for the two shows we missed in Serbia and Croatia. Unfortunately I had been in pain with a stomach illness from almost the beginning of the tour and wasn’t as focused as I should have been on stage. It got to a point where it needed immediate attention and we may have had to cancel a lot more dates, if not the whole tour, and I was forced to return to England for treatment. We have never played Croatia or Serbia before and I know the fans have waited so long to see the band and were very disappointed. The rest of the band have been very supportive of me and we will do everything we can to get back and play those markets and make up for the missed shows.

“Everyone out there loves the new set list and it’s great to be playing tracks like ‘Hell Patrol’, ‘Hammer and the Anvil’ and ‘Sinner’ as well as some new tracks off the new album ‘Nostradamus’ (which everyone’s already singing along with!!) and as always, PRIEST classics like ‘Breaking The Law’, ‘Hell Bent For Leather’ and ‘Painkiller’. I think the new set has something for every PRIEST fan!!

“We’ve played together with so many great bands on this European leg — old friends like DEF LEPPARD, WHITESNAKE and MOTÖRHEAD. New bands such as AIRBOURNE — great lads from Australia — and it was good to see KISS again at the the Download Festival in the UK — we toured with them in the early days in the U.S. and unlike many other bands who gave us very little stage or lights, KISS were generous and helped us out which we appreciated in those days!

“All of the festivals had a great atmosphere backstage as well as out front — it was nice to see Ripper [former JUDAS PRIEST singer Tim Owens] out there with Yngwie [Malmsteen] and we watched or were watched by many other bands from the side of the stage including some of the newer bands such as CAVALERA CONSPIRACY, DISTURBED, RAGE AGAINST THE MACHINE and many more. But when Neil Young came back and told us how much he’d enjoyed the show at Roskilde in Denmark, I think that meant more to us than anything! He’s such a nice guy and has written so many classic songs in his time. We watched about an hour of his set before we had to leave — and enjoyed every second; his songs bringing back lots of great memories.

“We are planning a second leg in Europe including some UK dates probably in the New Year but are now off to the States and Canada for the next leg before heading to Australia, Japan, Korea, Japan and finishing in Mexico and South America.

“We’d like to thank PRIEST fans the world over — the support has been fantastic and there are still many more places for us to play and we are going to do our best to reach out to every one and every country!”

Vores fotograf Thomas Schlein, har været et smut på Roskilde Festivalen, du kan se hans billeder på vores galleri side her.

Vi har tage en lille snak med Alex, Brian og Kim fra Vira.

Hør interviewet her

Vi har tage en lille snak med Morten og Jesper fra Raunchy.

Hør interviewet her

Undskyld den dårlige lyd.

Vi har tage en lille snak med The Dillinger Escape Plan.

Hør interviewet her

Sted: Pavilion
Tid: Søndag kl. 15.00
Skrevet af: Dan The Man
Karakter: 4½ - 6

Path of No Return var et forholdsvis ubeskrevet blad for mig op til det her gig, teknisk Hardcore er nemlig ikke en genre jeg lytter meget til og det er ikke en musikstil, der lige ligger først til højrebenet. Så det var med spænding, jeg ventede i et næsten tomt scenetelt kl. 15.00 en søndag på Roskilde. Først da konferencieren anmeldte bandets ankomst og opfordrede folk til at nærme sig scenen, fik jeg følelsen af ikke, at være den eneste på stedet.

Path of No Return´s entré på scenen var dog først lidt langtrukken med en sindssyg lang intro (ja klassisk!!!) men alt blev glemt med det samme de unge svenskere trådte ind på scenen og eksploderede som en musisk atombombe, der kunne have jævnet store dele af “djævleøen” med jorden. Aldrig har jeg set DAMP-syndromet udtrykt på så markant en måde. Det lignede en flok svenske skovhuggere med sukkerchok for, øksesvingerne i bandet hentede guitaren/bassen omme fra baghovedet og smed den mod jorden hvor en solid rem hvar det eneste, der forhindrede den i at flække scenegulvet og ende i den støvede, tørre jord under Pavilion. Flere gange knep jeg øjnene i og forventede at høre et ordentlig “Bok” i PA-anlægget, for flyvende guitarer i hovedhøjde, harmonerer ikke godt med trang sceneplads og DAMP aggressioner. Jeg har personligt aldrig set så meget energi og fysisk udfoldelse på en scene før og det var vedvarende koncerten igennem. Kun 2/3 gennem gig´et fik vi alle et pust, da det virkede som om medlemmerne var lidt i vildrede om, hvilket nummer de skulle spille nu. Det er altid dræbende for en koncert, hvis musikken afbrydes af længere pauser, men det er sgu ok, for hvis det var for at puste ud, viser jeg 100% sympati, havde det været mig, var jeg død. En ting der virkelig var beundrende, var den måde herrerne mestrede deres instrumenter på, for med store sving rundt om halsen, de kastende bevægelser og kraftspring rundt på scenen, burde give et dårligt lydbillede, men her var sgu ikke noget at anmærke! De vidste hvordan og hvor fingrene skulle sidde og musikken lyd skarp og velafpasset.

Karakteren er et stort skulderklap til Path of No Return, da jeg absolut ikke bryder mig om teknisk hardcore, men hvis man er til Hardcore i den tekniske ende og kunne tænke sig at se svensk atomkraft, fusioneret med ekstrem kropsudfoldelse, så vil jeg stærkt tilråde, at man slår vejen forbi det nærmeste Path of No Return gig, for fuck!!! Jeg er stadig imponeret….og forpustet!

Kunstner: At the Gates

Tid/Sted: Søndag kl. 14, Arena Scenen

Skrevet Af: Kev

Karakter: 3½

Een af de seneste års utallige gendannelser som har vakt megen opmærksomhed hos mangt en metalfan. At the Gates, som retfærdigvis bliver kaldt “melo-dødens opfindere”, blev gendannet tidligere på året, og efter en del års stilhed virker det til, at folk stadig er sultne efter de gæve svenskere. Teltet var i hvertfald godt proppet da jeg ankom 14:03, lige i tide til at få en plads i pitten foran scenen.

Da jeg i sin tid lyttede til At the Gates, var vokalen et, for mig, uudholdeligt moment, og den var tit skyld i jeg stoppede walkman’en (Ja…Det er SÅ lang tid siden). Denne dag, var vokalen dog ikke det værste; næh, den ellers så solide trommeslager Adrian Erlandsson haltede virkelig bagefter, når han skulle fyre de dobbelte stortrommer af. Det skar virkelig i ørerne, for resten af bandet prøvede for så vidt at få tilpasset sig ind efter ham. Duga’en/Bopti’en sad virkelig i skabet, så derfor var store dele af koncerten tilforladelig. Dog synes jeg godt, at bandet kunne arbejde lidt på deres sceneoptræden; de lignede mest af alt nogen, der helst ville sidde hjemme i stolen og tyller bajere, fremfor at spille en koncert.

Numrene som jeg personligt bed mærke i, var: “Nausea”, “Under a Serpent Sun”, “The Burning Darkness”, “Raped by the light of Christ”, og selvfølgelig video-hittet: “Blinded by Fear”. De blev leveret, så det lige kan skralde an, men hvis vi skal diskutere gendannede bands, havde jeg 1000 gange heller set Carcass spille på Roskilde Festival.

Kunstner: The Dillinger Escape Plan
Tid/Sted: Odeon Scenen, lør. kl 21
Karakter: 5,5/6
Skrevet Af: Kev
Foto: Thomas Schlein
Se galleri her

Nok det band jeg jeg personligt har glædet mig mest til at opleve på Roskilde i år: The Dillinger Escape Plan.

Deres rygte som liveband siger, at der ingen fanger tages, og at bandet nærmest kan finde på hvad som helst. Dog var mit indtryk af sangeren Greg og bassisten Liam, at de var nogle meget stille og rolige fyre… Ihvertfald under det interview jeg foretog med dem tidligere på dagen. Disse indtryk blev dog gjort til skamme, for for satan en energi der blev smidt i hovedet på os, ovre i Odeon teltet! Er du gal, mand! Numrene blev udført med “deutches effektivität” og klinisk præcision, og man stod gang på gang og forundredes over hvor let det egentlig så ud. Ben på guitar, virkede mest af alt som en lille tasmansk djævel, og udnyttede alle mulige chancer for at smide guitaren omkring sig, og klatre op på højtalerne for at springe ned. Enkelte gange faldt han, men det gik ham ikke på: “Rock n’ Roll, motherfucker!!”

Da det var første gang jeg oplevede TDEP, kan jeg ikke sammenligne med hvordan denne konstellation af bandet fungerer, men ingen tvivl om, at de kan deres lort. De trykkede den helt vildt af, og de spillede vel sagtens de numre man kunne forvente. Ihvertfald var det fedt at høre “Panasonic Youth”, “Sugar Coated Sour”, “Sunshine the Werewolf” og “Fix Your Face”, som i dagens anledning var omdøbt til “Fix Your Fucking Face”. Jeg bøjer mig i støvet, og ser ingen anden udvej, end at udnævne TDEP’s show, som højdepunktet ved dette års Roskilde Festival. Der skal ikke så meget til for at rende med førstepladsen, med det tynde program der er lagt for for dagen, men TDEP satte virkelig trumf på og gav en opvisning i kaos, der er mange bands misundt.

Til sidst kan det undre, at de såkaldte “konferencierer”, ikke har en skid styr på de bands de præsenterer: Således blev The Dillinger Escape Plan præsenteret som “The Dillinger Express”…. Vi klapper endnu….

Kunstner: A Kid Hereafter in the Grinding Light

Sted: Pavilion Scenen, Lørdag kl. 14

Karakter: 5/6

Skrevet Af: Kev

Den 2. koncert, med det meget visionære og vildt utilregnelige kollektiv, som denne gang gav den gas under banneret, A KId Hereafter in the Grinding Light.

Bandet har som bekendt 3 koncerter i løbet af dette års festival, og dette skulle som lovet nok blive den voldsomste af de 3. De udgav i februar deres debut cd, som er 30 minutters grindcore, fordelt på 30 sange. Ligeledes blev koncerten et smilende og overskudspræget frontal angreb på sanserne, der gav ens endorfin-lager et boost, af en anden verden.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at AKHITGL har en stor stjerne hos mig. Dog er de i min bog meget bedre live, end på cd, da de er en oplevelse i særklasse på en scene, og de skuffede bestemt ikke denne solrige dag på Roskilde. De havde lagt en del jams oveni deres set, og de fungerede som sådan fint nok. Også den gimmick med at spille nummeret ”Shortie” i både normal, halvt så hurtigt og dobbelt så hurtig tempo var en sjov lille feature. Frederik opfordrede også pitten, til at være et pit hvor alle smiler, og passer på hinanden. “Hippie-Lort” hørte jeg nogen sige (Min tykke anmelder ven….), men for de folk der er åbne og modtagelige, fungerer det bare 100 procent.

Lyden var en anelse tynd i starten, men som altid blev den reddet i løbet af de første fem minutter. Jeg tror hele pladen blev spillet, og med de ekstra småting de fyldte på, sneg varigheden sig op på små 50 minutter. Og det var sgu for undertegnede, 50 minutter med glæde og gode vibrationer.

Jeg hylder AKHITGL for deres indstilling…”Don’t Ever Change!!!”

Judas Priest

Sted:Orange Scene

Tid: Lørdag kl. 19.00

Skrevet af: Dan The Man

Karakter: 3½ - 6

”The Priest is back!!!!” De legendariske ord fra metal historiens største konger, fandt vej over scenekanten efter en episk intro med startnummeret fra bandets nye mesterværk ”Nostradamus”, ”The Prophecy” og den gamle klassiker ”Metal Gods”. Publikum var klar og der var god stemning i pitten foran Rob Halford og co. hvor unge som gamle stod skulder ved skulder for, at nyde metalguderne fra England. En ubestridt nydelse, var præsterne dog ikke, for med en imitation af en gammel mand under opførelsen af ”The Prophecy” som klart skulle illustrere Nostradamus som gammel og vis, fulgte denne tilstand af gammel træthed desværre, det storsyngende ikon igennem det meste af koncerten. Rob Halford virkede træt og svag og først 4 numre inde i sættet, fik vi lov at få en smag på, hvad herren kan med sin stemme under ”Between The Hammer And The Anvil”. Generelt set virkede både Downing og Tipton også en smule mærket og havde ikke glimtet i øjet. Det hele virkede mere som om, at det var et gig der skulle overstås på rutinen. Jeg vil ikke klandre kongerne for at levere en gang kold suppe uden boller, for sættet var spækket med klassikere fra hele karrieren og balladen ”Angel” bragte gåsehuden frem på armene af enhver foran Orange scene. Det virkede bare som om, de ældre herrer havde brug for at trække vejret tit, for flere gange forsvandt medlemmerne fra scenen, efterladende en ensom Scott Travis bag tønderne og en tom scene suger stemning ud af publikum. Først hen imod slutningen hvor jeg mest af alt var bange for, at præsterne skulle springe kongenummeret ”Painkiller” over, fik Travis 50 sek. for sig selv på scenen og der skal kun få slag på tønderne til, at piske en stemning op og enhver ”Priest-fan” kender de legendariske introslag til nummeret over alle metalnumre. Energien sprang ud, præsterne vågnede og publikum fik hvad Judas Priest virkelig står for. Hele pladsen kunne på én gang skrige Roskilde op af dvalen og Halford sendte sin stemme op hvor ingen andre nogensinde kommer uden at ende som en stemmeløs halsbrand resten af livet. Herefter skete der noget for det virkede virkelig som om De ældre herrer vågnede op og gav sig hundrede procent og med introen til ekstranumre, entrerede ”Kongen” af metal scenen på motorcykel i sit glinsende biker-outfit og klassikeren ”Hell Bent For Leather” sendte skrigende fans op i det røde felt. Stemningen blev og guderne sluttede festen af medet brag da ypperstepræsten annoncerede ”…Another Thing Coming” som sidste nummer.

Med en træg og rutinepræget start, endte ”The Priest” med at slutte hvor kun ikoner slutter! På fuldt knald. Jeg vil dog sige, at jeg har set dem bedre og ved, at de kan levere varen til UG så herfra kan jeg kun smide karakteren op på 3½ og det skyldes udelukkende præsternes genfødsel under ”Painkiller”.

En ting der ligger mig stærkt på sinde er, at i to dage har vor hornedes udsendte gået rundt og svedt i deres primitive og begrænsede roskilde-outfit. Der er møj varmt!!! Alligevel bliver man en smule forarget, forundret og måske betaget. Med varmerekorder og blå himmel skulle man tro at året tøjmode ville være shorts, bar mave eller T-shirt og sko eller sandaler og det er det for det meste også, til stor tilfredshed for undertegnede. udsigten er jo formidabel. Men! modedillen har for alvor slået sine skarpe klør i de unge festivalgæster, for på kortere tid end Du kan nå at sige “30 grader” kunne undertegnede tælle ikke færre end 8 personer i lange bukser, blazer og ikke mindst! en mand klædt i store, kraftige læderbukser, Boots og tilhørende læderjakke, der når ned til knæene!!!! hvad sker der? jeg kampsveder i T-shirts og hullede shorts og her går folk rundt i vinterpåklædning, der kunne få den mest hardcore sælfanger fra det høje Grønland til at ryste på hovedet! Forarget: ja sgu! få da det kluns af og drop primadonnanykkerne, du skal skide og tørre røv ligesom os andre! Forundret: ja hvad gør man ikke for at stå ud af mængden af svedige, lugtende og fulde mennesker fra hele Europa! Betaget: tja hvorfor ikke! det kræver sgu da en del diciplin, massokistiske tendenser og selvpineri, at løbe rundt i 80 graders varme iført Bikerboots og det tungeste læderoutfit, skåret af den tungeste tyr skudt på den Islandske tundra.

stor respekt for den brede forskellighed på festivalen og med 190 anmeldte tyverier, 2 mindre voldsepisoder og 1 tilskadekomst, må man sige, der er plads til alle på Roskilde og det er sgu da flot! så hvis jeg får et glimt af lædermanden, vil jeg love mig selv at byde ham en bajer, han er sgu da for sej!

Freden har sænket sig på plejehjemmet og faktisk kan ældre mennesker godt være klar på lidt fest, når man tager medicinen fra dem. Således kunne man finde undertegnede og olde-kolle i mediebyen med godt humør og fyldte ølglas, også selvom solen forlængst var fået ned og klokken havde slået midnat. masser af spændende mennesker og godt humør. Med en sen afterparty hos nogle glade svenskere, blev fredag (lørdag morgen) også rundet af på fuld manér. Men en lille Advarsel! Fald aldrig i søvn i selskabet af 8 svenskere med sprittusser i hænderne (ref. billede)

Sted: Pavilion

Tid: Fredag kl. 13.00

Skrevet af: Dan The Man

Karakter: 3 – 6

Foto: Thomas Schlein
Se galleri her

Det blev fredag og dagens åbner på Pavilionscenen er Job For A Cowboy. Sprød dødsmetal fra det tørre Arizona USA og gutterne var veloplagte fra start. I tirsdags truede et slemt halsonde imidlertidig Cowboys fra at optræde på dette års Roskilde, da gruppen måtte aflyse et par gigs i Finland og Sverige. Jonny Davy (Vokal) havde problemer med stemmen i en sådan grad, at resten af Europa-turen var i fare, men som gæsterne på dyrskuepladsen kunne erfare, var de 5 ryttere fra Glendale på plads og klar til at servere teknisk og ondt Death Metal.

Lyden på stedet var god fra start og det hjælper altid på førstehåndsindtrykket og dette suppleret med et særdeles oplagt band, gik der ikke mange riffs, før publikum var med. Davy´s vokal virkede uberørt af sit halsproblem og der blev serveret ondt growl, suppleret af de skingre grisehyl og på de første 20 min. Langede rytterne ud med numre som: Reduced To Mere Filth, Bearing the Serpents Lamb og Entities, der blev lagt på deres re-release af Doom i forbindelse med skiftet til Metal Blade Records.

Desværre faldt energien lidt på scenen og lå hele tiden og skiftede fra at være et frisk udhvilet band, til at se trætte og ligeglade ud. Davy gjorde dog sit til at ligne en fuld kampklar dødsmetaller og holdt faktisk dampen oppe i alle 45 min. koncerten varede. Da bandet nåede frem til nummeret Suspended by the Throat, havde Davy´s stemme dog virket lidt træt og med tydelige lange pauser imellem numrene, kunne man næsten ikke være i tvivl om, at der stadig sad en lille tudse på halsen af ham og her må man så sige, at titlen på nummeret bestemt var passende Derfor fik tilskuerne også en lille trommesolo fra bandets nye tøndebasker Jon Rice. Efter dette lille break, annoncerede Davy deres sidste nummer med Knee Deep og fik da saluteret ordentligt tak for denne gang da hele bandet vågnede op og hev tilskuerne op under teltdugen…næsten.

Vi har tage en lille snak med Ravi og Bobby fra Job For A Cowboy.

Hør interviewet her

- Interviewet er lavet af Dan

Sted: Pavilion
Tid: Fredag kl. 1700
Skrevet af: Kevin
Karakter: 3½ af 6
Foto: Thomas Schlein
Se galleri her

Finske Rotten Sound er nogle vrede fyre,som spyr en masse galde mod systemet og GWB. Det lod forsangeren os forstå en del gange i løbet af de små 45 minutter, hvor scenen var deres.

Rotten Sound spiller grindcore, af den ultimativt allermest kyniske skuffe. Her tages ingen fanger, men hovederne ruller som øllerne på St. Patricks Day, og der skal på ingen måde herske tvivl om, at Rotten Sound er gode til det de gør. Men jeg taber dem i løbet af 20 minutter. Musikken, vokalen, ja hele udtrykket er alt for ensidigt til at min interesse kan holdes over længere tid. Selvfølgelig var der steder hvor man virkelig fik fornemmelsen af, at det rykkede igennem det stykke her… Men oftere stod man og tænkte, om Rotten Sound selv vidste hvilken sang og i så fald, hvilket stykke i sangen de var nået til.

Jeg har set Rotten Sound en gang før, og dengang var de altså federe. Det er jo også en godkendt karakter de får, men heller ikke lige mere end det, bliver det til.

Sted: Arena

Tid: Tors. kl. 20.30

Skrevet af: Dan The Man

Karakter: 5 af 6

Foto: Thomas Schlein
Se galleri her

Walisisk Nu-Metal med smæk i! sådan syntes jeg det er passende, at beskrive de purunge knægte fra Englands dialektmæssige svar på Danmarks Nykøbing Mors. Introen med klassiske strygere signalerende ond musik ( snart alle metal bands har en lille intro med den diametrale modsætning.)

greb massernes opmærksomhed og de anslående riffs fra hårdtspændte guitarer og dundrende tønder og bas, piskede fra start alle op på et niveau, hvor kun de store forventes at bringe publikum.

Med ordene: ”We are here for one reason, and one reason only! To make the night fucking rooock!!” blev festen for alvor sparket op, da energien bragede ud af et solidt PA-anlæg og spredte en lydmur af solid teknisk snilde, massiv dynamik og åbenlys nerve ud over hele Arena og videre ud på de tilstødende arealer. Ingen var i tvivl om at der skete noget på denne scene, eller om det var nogen som kunne lide at spille. Gruppens Sanger og guitarist Matt, havde publikum i sin hule hånd under hele showet og kunne flere gange, peppe masserne op under dugen af teltet, truende med at trække samtlige pløkker op som tændstikker. Selv hans forsøg på at skabe en massiv bølge af crowdsurfere, på trods af de ellers ganske tydelige ”Forbudt-skilte” lykkedes til dels, folk havde dog så meget respekt for deres armbånd, at det dog blev til en håndfuld dristige atleter.

Med numre som: Waking the Deamon, Scream Aim Fire og nummeret Tears Don´t Fall, bragte stor jubel hos det tætpakkede publikum og da Bandet spillede den Metallica-agtige ballade Say Goodnight skreg samtlige piger i teltet og her blev det tydeligt, at drengene er en metal version af hvilket som helst boyband med verdenssucces. Skal der nævnes en værdig kombattant til de forreste rækker af Metalbands på verdensplan, vil jeg bestemt ikke udelukke Bullet For My Valentine, for der var flere gange hvor jeg fik en svag fornemmelse af, at være til Metallica koncert i de gode gamle dage! svag, men den var der!!!

2. dagen paa Roskilde Festival forloeb ogsaa nogenlunde fredfyldt. Dog synes jeg, at det er irriterende naar nutiden unge braeger om sig med eder og et overskud af en anden verden: “Drik lige det her”, eller “Vi skal satme ha’ en morgenbajer”. Foej for katten siger jeg! Naeh, jeg vil jo meget hellere spille mit bingospil, se “Varm paa Is” og spise mine 4 svesker efterfulgt af min daglige indtagelse af Klysma inden jeg gaar i seng. Som er senest kl 2330. Senere end det, skal jeg bruge hele ugen efter, for at tilpasse min doegnrytme, og det er ikke sjovt, kan jeg godt sige jer. Og ligeledes, naar man deler telt med en der lukker mere daarlig luft ud, end alle koerne paa Jens Hansens bondegaard, saa har man tendens til at blive en anelse gnaven. Og isaer naar det lugter og man ikke ved om det er hans aande, eller hans rektum…. Puha, siger jeg.

Naa, men alting foregaar i roligt tempo herovre, og vi hygger….Saadan da.

Livsbitre og rynkede hilsener…. Jeres used-to-be-dedicated-now-plain-old-tired-and-worn-out Rapporter

Vi har tage en lille snak med Dan Maines fra Clutch.

Hør interviewet her

- Interviewet er lavet af Dan og Zoran fra Metal-revolution

Vi har tage en lille snak med Moose og Jay fra Bullet for My Valentine.

Hør interviewet her

- Interviewet er lavet af Dan

Vi har taget en lille snak med A Kid Hereafter in the Grinding Light.

Hør interviewet her

- Interviewet er lavet af Kevin