
Karakter
Skrevet af Kev
Dato 28-03-08
Link
A Gruesome Find
Genre
Black Metal med lidt død indover. |
Da denne skive kom ind ad døren, var det flotte artwork det første der ramte min opmærksomhed. Senere hen viste det sig, at det rent faktisk er en demo, eller et selvfinansieret fuldlængde album. Det varmer mit kolde hjerte når et band virkelig gør noget ud af indpakningen. Stor cadeau til AGF for det!
I infoet der hører med, gør AGF meget ud af at fortælle at det er deathmetal de spiller, så jeg var mildest overrasket over, at musikken er overvejende black. En procentmæssig fordeling ville i mine ører være 70 % black og 30 % død. På diverse gamle billeder jeg har fundet af AGF, er de da også iført den klassiske corpse-paint.
Musikken er midtempo black, og når det en sjælden gang kommer op i det røde felt, hastighedsmæssigt, falder det altså sammen; Trommeslageren magter det ikke. Han er generelt skivens svageste led, og gang på gang irriteres jeg over hans utighte og sløsede spil. Også når musikken kører i midtempo. Riffsne er klassiske blackmetal riffs, der spilles med overbevisning, og de er gode til at krydre med lidt melodi hist og her. Ligesom der er 2 interludes på skiven med klaver og akustisk guitar.
Produktionen er ikke prangende, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad Jacob Hansen kunne få ud af sådan en omgang amerikansk black metal… Med en fed trommeslager oveni, ville karakteren sgu være hævet betragteligt!
”Of Blood and Nobility” er AGF’s 3. opus, og uden at have hørt noget af det forrige, kan jeg godt erklære mig for interesseret I AGF… De har som sådan ikke noget nyt at byde på, men deres musik er spændende, og et nummer som titelnummeret er ovre i Morbid Angel banen… Med selvsamme trommelyd næsten. ”Among the Smouldering Remains” starter ud som My Dying Bride gjorde det i start 90’erne, og Nile gåes i bedende i ”Kingdom Crusher”. Alt sammen meget vel leveret. Men som før skrevet, yder deres nuværende trommeslager dem ikke retfærdighed. Det er heller ikke alt sammen ligegodt på ”Of Blood and Nobility”. Et lidt mere koncentreret sang-valg til næste skive ville være at foretrække. Der kunne for så vidt godt være klippet et lille kvarter af denne skive, uden at det ville have skadet. Men absolut godkendt blackmetal fra Ohio.
Tracklist:
01: Wretched Offspring of Misery
02: Into the Realm of Darkness
03: A Cold Night’s Empty Embrace
04: Of Blood and Nobility
05: Piercing Divinity’s Armor (Interlude)
06: Among the Smouldering Remains
07: Spiritual Art of Necromancy
08: Ascension Through Crimson Soil
09: Kingdom Crusher
10: Ominous Illusions (Piano Sonata Pt. 1)
11:Dead March in Saul
12: Book of Lies (Epilogue)
Total Spilletid: 54:42 Minutter
Revolution Music vil gerne takke A Gruesome Find for tilsending af denne demo.
|