- Anmeldelser Album -
Albums Demos DVD Koncerter

Siamese Fighting Fish - SIFIF

Karakter

Skrevet af
Red Devil
Dato
22-03-10
Link
Siamese Fighting Fish
Siamese Fighting Fish Myspace
Genre
Meoldiøst hardrock
SIFIF er det københavnske rock band Siamese Fighting Fish’s anden EP. Skulle man være i tvivl, er den navngivet det samme som bandets tidligere EP, og som man kunne forvente, er det heller ikke kun navnet, der minder om bandets første EP. Lyden og musikken på EPen minder naturligt om det tidligere materiale, dog lader det til, at disse numre har fået lidt mere kant i forhold til de tidligere numre. De nye numre lyder flere steder mere rå end deres tidligere numre, og det klæder musikken. Genremæssigt spiller bandet stadig velspillet melodisk hård rock, med træk fra metal. Som ved deres tidligere EP fungerer sammenspillet i bandet rigtig godt, og Mirza Radonjica overbeviser endnu engang om, at han har en vokal, der er skabt til musik.

Hvor numrene på bandets første EP fungerede som enkeltstående og som en større enhed, fungerer de fire nye numre ikke på samme måde som en større enhed. Numrene er i langt højere grad individuelle, og står stærkere hver for sig end samlet. Tekster og melodier er stadig velskrevne, men kræver lidt mere lyttetid, før de alle fænger, hvor de tidligere udgivede tracks, meget hurtigt fangede lytteren.

Samlet set er der tale om en udmærket EP, som klart kan anbefales, men som ikke er på højde med bandets første EP. Skulle man være i besiddelse af deres tidligere EP og kunne lide den, kan man sagtens kaste sig over denne EP. Afslutningsvis kan man kun håbe på, at bandet snarligt får mulighed for at indspille deres debut. Hvis Siamese Fighting Fish kan fastholde deres nuværende udvikling og videreudvikle deres musik, kan det kun forventes, at debuten vil blive meget spændende.


Revolution Music vil gerne takke bandet for denne demo.

Arkiv



Copyright © revolution-music.dk 2005