Karakter
Pladeselskab SPV
Skrevet af Allan
Dato 02-05-07
Link Helloween
SPV
Genre
Power Metal
|
De sidste 2 år er uden tvivl nogle af de mest succesfulde år i Helloweeens lange karriere. Succesen med albummet ”Keeper Of The Seven Keys – The Legacy” gjorde, at de 5 musikere Andi Deris (vokal), Michael Weikath (guitar), Markus Grosskopf (bas), Sascha Gerstner (guitar) og Dani Löble (trommer) måtte på en verdensomspændende turné, hvor de spillede over 100 koncerter i ikke mindre end 40 lande. Helloween optog 3 af disse shows – i Sofia, Tokyo og Sao Paulo som udmunder i denne dobbelt dvd.
Første dvd består af hele koncerten, som er optaget i Sao Paulo med et meget entusiastisk publikum, og bandet kommer godt rundt i hele deres karriere-forløb. I en hel del af numrene er der lavet en smart feature, hvor man kan vælge samme nummer i henholdsvis Sofia og Tokyo, og det gør det jo ekstra seværdigt. Samtidig skal det tilføjes, at Helloween fremfører deres musik super professionelt, og hatten af for det. Især gjorde Sascha Gerstner et stort indtryk på undertegnede, og det må siges at han er en fuldfed erstatning for Helloweens tidligere guitarist Roland Grapow, men som sagt så fungerer bandet nok bedre end nogensinde!!
Når det så er sagt, er der desværre også nogle enkelte minusser ved det hele. Billedet er desværre ikke optaget i 16:9 format, men derimod letterbox. Samtidig er dolby digital 5.1 lyden absolut ikke i super klasse – ikke at den er dårlig, men man kunne godt have ønsket noget mere dybde i lyden.
Dvd 2 består af 2 live numre, hvoraf det ene kun har dolby 2.0 surround; 2 videoclips, en roadmovie samt nogle interviews med de respektive bandmedlemmer, hvilket nok er det mest interessante på dvd 2, som i mine øjne er lidt fyld.
Alt i alt en udmærket dvd, som desværre lider lidt under en lidt tam lyd om man vil, men hvis man er til Helloween, skal man også have denne!!
Tracklist:
DVD 1
01. Intro
02. The King For A 1000 Years
03. Eagle Fly Free
04. Hell Was Made In Heaven
05. Keeper Of The Seven Keys
06. A Tale That Wasn’t Right
07. Drum Solo
08. Mr. Torture
09. If I Could Fly
10. Guitar Solo Sascha
11. Power
12. Future World
13. The Invisible Man
14. Mrs. God
15. I Wan’t Out
16. Dr. Stein
17. Outro
DVD 2
01. Occasion Avenue
02. Halloween
03. Roadmovie
04. Interviews
05. Mrs. God (videoclip)
06. Light The Univers (videclip)
Samlet spilletid: ca. 4 timer
Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.
|