Skrevet af
Carsten
Dato
27-07-10
|
Revolution Music Halløj. Først, vil jeg gerne at du præsenter dig selv og fortæller lidt om hvilke rolle du har i Downswitch.
Thomas Halløjs tilbage, jeg hedder Thomas og jeg spiller den ene guitar og synger lidt engle sang eller noget i den dur
Revolution Music Nå skal vi lige få overstået de traditionelle spørgsmål, Downswitch, hvordan begyndte det?
Thomas Tja, det er også meget traditionelt, 2 mennesker mødes og der opstår sød metal og bum der er et band, hehe.
PJAT, helt kort, Dennis (den anden guitarist) og jeg var sgu lidt trætte af kasser og bokse, som folk stadigvæk elsker at putte bands i, så vi blev enige om at i dette band skulle det bare være frit for leveren og så ellers skide på hvad andre syntes, heldigvis har vi mega god smag, eller noget .
Og så spurgte vi bla Mads (trommer) om han var klar og senere kom Sebastian (ex sanger) til.
Revolution Music Hvad er historien bag navnet Downswitch?
Thomas Hehe ja vi kunne sgu ikke finde et navn og så sad Dennis, Michael (ex. Bassist) og jeg sad en aften og prøvede forskelligt, men kunne ikke blive enige, så til sidst skrev vi et ord hver - vi gloede lidt på det og blev så enige om de 2 ord Dennis og Michael fandt på, thats it
Og for os har det ikke en skid at gøre med hverken stikkontakter eller Killswitch engage - for os er det ”bare” et navn, som eks Thomas eller syngende pil, ugh
Revolution Music Hvad er historien bag jeres pladekontrakt med Dutch Metal Records?
Thomas Vi var på Europa tour i 2008 og spillede bla. sammen med et Hollandsk band, som tilfældigvis havde et pladeselskab. Så vi jokede lidt med at de skulle da udgive vores plade. Og da det så blev tid til at finde et selskab, så kom de, for os, med det bedste tilbud. Ikke at vi kunne vælge og vrage, men der var da også et engelsk selskab ind over, men her skulle vi betale hele lortet selv. Så på det tidspunkt passede det andet bedre til os.
Revolution Music Skal vi bevæge os over til albummet ”Let Clarity Descend From Blackened Skies”. Hvorfor har i valgt titlen ”Let Clarity Descend From Blackened Skies”?
Thomas Jamen vores kære ven Sebastian havde en fetis med titler, se bare nogle af sang titlerne, hehe. Tror stadigvæk han har det i sig Så det var oven i hans kryptiske hjerne at det udfoldede sig. Han havde flere bud og dette kunne flest bedst lide. Og så syntes vi faktisk det passer meget godt til den rejse vi har været og forhåbentlig skal på i bandet, hvis du forstå…..
Revolution Music Hvor og med hvem indspillede i ” Let Clarity Descend From Blackened Skies” og hvorfor falde valget der?
Thomas Vi valgte at indspille alt selv, dvs guitar, bas og sang og det gjore vi bla i øvelokalet og hjemme hos Dennis og mig. Primært for at spare penge og for ikke at stresse processen.
Vi smed dog Mads i trommestudie a 3 omgange, 2 gange hos Sixtring studio, hvor vi indspillede hovedparten af trommerne og så i heftstudio og lave 3 tracks der.
Så sendte vi hele lortet, helt råt og clean - det lød meget specielt - til Ziggy som skulle havde lavet det. Men hans studie nåede ikke at blive færdige, grundet nogle lidt sløve håndværkerne, men heldigvis havde Tue en åbning, så han fik ”nitten” og skulle så re-ampe osv. Og det kom der sgu, i vores øre, noget ganske fornuftigt ud af.
Revolution Music Hvad kan jeres fans forvente af, ” Let Clarity Descend From Blackened Skies”, eller hvordan vil du sammenligne det nye materiale med det gamle?
Thomas Fans har vi sådan nogle hehe Folk kan forvente en skive, hvor der ikke umiddelbart er den berømte ”røde”tråd - da vi som udgangspunkt har den indgangsvinkel at musikken ikke skal sættes i bås, ej heller skal der følges nogen regler og normer. Den skal ”bare” lyde som det humør/ den sindsstemning der nu engang var da nummeret blev til.
Det har også været vigtigt for os at lyde som mennesker, dvs. at det ikke skulle være mere tight end vi nu engang formår, (heldigvis er vi som metronomer ) Det var også vigtigt at det ikke blev en for overpoleret (produceret) produktion - det findes der så meget af pt., så vi valgte at lave lyden lidt dirty og det var Tue heldigvis med på. Og så vil vi gerne kunne spille lortet live, hehe.
Revolution Music Albummet har været ude noget tid nu, hvordan har responsen været hidtil både fra fans og kritiker?
Thomas Det udkom d 28 Jan og der er pt. kommet en håndfuld anmeldelser og de er egentlig OK, bortset fra at nogle af dem løb tør for stjerner, hehe. Men de fleste har fanget ideen i projektet både med hensyn til lydbillede og at der partu ikke skal være en råd tråd i sangene. Og jeg syntes, sådan generelt, at der er blevet taget godt imod det rundt omkring når vi er ude.
Revolution Music Hvordan vil du definere jeres lyd?
Thomas Beskidt og grim, men alligevel smuk, øhhh? Nej det ved jeg sgu ik, det må folk selv bedømme.
Vi syntes selvfølgelig vi lyder som os selv, men det kan sagtens ændre sig næste gang, vi er ikke så fastlåste.
Revolution Music Hvor har i fået jeres inspirationer fra til at skrive albummet her?
Thomas Vi elsker at lave musik og i det hele taget at skabe noget omkring musikken. Det kan også være visuelt i form af video og grafik. Det er egentlig den primære drivkraft i projektet Downswitch.
Og så skal vi jo være verdensberømte, den ambition er jeg helt sikker på at vi er det eneste band der har, så det burde blive en smal sag, sagde giraffen og troede den var et jordegern???.
Revolution Music Har du ellers noget at tilføje om albummet?
Thomas Køb det det er både ude digitalt (Itunes ect.) og fysisk, herhjemme igennem Target.
Revolution Music Har i planlagt nogen tur i ind- og ud-landet i support for albummet? Hvis ja, kan du fortælle os lidt om det?
Thomas Vi har allerede været lidt ude i år både ind og udland. Og der kommer en DK og forhåbentlig lidt mere udland senere på året. Og hvis der var en festival der ville havde os så siger vi ikke nejtak.
Revolution Music Det var vist alt vi havde denne gang, er der ellers noget du vil tilføje?
Thomas Ja tak til RM for at lave dette interview det sætter vi stor pris på.
Og så vil vi gerne være venner med alle jer, som læser dette - så spring ind på:
www.myspace.com/downswitchcom
http://www.facebook.com/pages/Downswitch/24786967991
www.youtube.com/downswitch
www.twitter.com/downswitch
www.downswitch.com (ja vi har vores helt egen hjemmeside hehe)
Revolution Music Så vil vi gerne sige mange tak for interviewet, og ønske jer held og lykke med albummet. Og jeg håber at kunne se jer på en DK tur.
Thomas Det er os der takker og vi satser stærkt på at vi ses derude på de skrå brædder. Skål.
|