| Bullet Train Blast, The New Heartaches, Oliver Weers, Stella Blackrose | ||
 ByKøbenhavn Spillested Råhuset Skrevet af Red Devil Karakter  Dato 29-04-10 Link |
Target Distribution havde valgt at bruge påsken til at fremvise nogle af de kunstnere, som skulle repræsentere selskabet i 2010. De tre pladeselskaber, Target Records, Tactic Records og Mighty Music, havde hver fået deres aften til at fremvise deres vifte af kunstnere. Den 2. april var det blevet Target Records’ tur til at give deres bud på, hvad der ville præge rockscenen anno 2010 fra deres side. Med sig havde pladeselskabet bragt 4 bands, hvor det første band Bullet Train Blast, stod for aftenens første koncert. Bullet Train Blast er en særdeles energisk omgang hardrock fra århus; det trækker på referencer som Guns n’ roses og AC/DC. I relation til de første to dage var der godt fyldt op, da første band gik på, og Bullet Train Blast sørgede også for, at der blev sat godt gang i publikum. Sammen med Psy:code, der spillede på førstedagen, formåede Bullet Train Blast at fremstå som det mest energiske band, der kom på scenen over de tre dage, arrangementet var lagt over. Man kunne dog have ønsket en lidt højere leadguitar under stort set hele koncerten. Det blev det desværre ikke til, og derfor var det heller ikke alle af leadguitaristens soloer, der fungerede lige godt. De lydproblemer, der generelt havde præget førstedagen grundt selve akustikken i Råhuset, gjorde sig også gældende på tredjedagen, dog ikke i samme omfang, men det må dog stadig påpeges, at samtlige bands sandsynligvis havde performet bedre rent karaktermæssigt, hvis det havde været et andet bedre akustik spillested. Det gør sig også gældende for Bullet Train Blast, der må leve med 3,5 ud af 6 for en ellers velspillet og energisk koncert, præget af enkelte fejl fra bandets side og utallige fra spillestedets. Aftenens andet navn på scenen var The New Heartaches. Med et godt blandet og fyldt publikum gik bandet på scenen, og leverede ca. 40 minutter af det, som bandet selv kalder for powerpop. Hvordan bandet lige er kommet frem til den label, er et godt spørgsmål. Bandet spillede i højere grad almindelig rock, der blev varieret med elementer fra hard rock og punk, og som rent referencemæssigt mindede om bands som Placebo og The Good Charlots, dog uden at nå førstnævnte reference på nogen måde. Lydmæssigt havde bandet en smule problemer med leadvokalen, hvilket dog blev rettet. Hovedsagligt spillede bandet egentlig en fin koncert, om end der var en del stilforvirring. Det var svært at finde ud af hvilken stil, bandet egentlig forsøgte at ramme med deres lyd, og det resulterede også i en noget rodet og desværre også småkedelig koncert. 2,5 ud af 6 for den oplevelse. Tredje bandt på scenen var Target Records grand old X-factor man Oliver Weers – Manden der engang var dansk, men som har glemt hvordan man snakker sproget. Til gengæld har manden en vokal, der vil fremad, og det fik han da også lov til at vise. Oliver Weers og band havde tid til at spille 30 minutters musik for den fulde sal, og det blev leveret hurtigt og professionelt. Lyden var fin så længe man befandt sig i den lille sal, men så snart man var udenfor det lukkede lydfelt, druknede mandens ellers gode vokal. Andenvokalen var ikke til stede, og selvom publikum lod til at de gerne ville have hørt mere, var der ikke mere at komme efter den aften. Det blev en smule skuffende at se Oliver Weers og drengene; lyden var god, bandet spillede godt og det hele fungerede ok, det var bare alt for upersonligt og uinteressant at se bandet. 3 ud af 6 til manden der kom frem i den danske befolknings bevidsthed på at blive vraget til X-factor. Afslutningsvis var det blevet Stella Blackroses tur til at lukke og slukke for det store arrangement og for Target Records’ del af showet. Efter tre middelmådige shows, kunne man som publikum kun håbe på, at bandet ville levere en fed rocket og energisk koncert. Med deres debut album ude d. 5. april, havde bandet fuld mulighed for, at give de fremmødte publikum en forsmag på, hvad der var i vente. Der var dog tyndet en del ud blandt publikum, da bandet en smule forsinket gik på scenen. Det ændrede sig dog hurtigt, og godt inde i andet nummer havde bandet samlet den lille papkasse af en sal foran scenen med deres energiske, velspillede og gode numre. Lyden fra bandets instrumenter gik klart igennem uden problemer på nogen pladser – hvilket var et forfriskende pust, efter tre dage hvor stort set alle andre bands havde haft lydmæssige problemer af den ene eller anden art. Her efter blev det til en velspillet og god smagsprøve på bandets musik. Stella Blackrose lukkede og slukkede for livemusikken med maner, og kan se tilbage og være godt tilfredse med deres performance. 4 ud af 6 til bandet, der klart vil kunne anbefales at se live et bedre spillested end Råhuset. |
|