| Arch Enemy, Coldworker & Path Of No Return | ||
 ByÅrhus Spillested Voxhall Skrevet af El Rey Karakter  Dato 01-12-06 Link Arch Enemy Coldworker Path Of No Return Voxhall |
Det sker ikke overvældende tit, at prominente navne finder det umagen værd at slå et smut indenom Århus, så det er med at slå til, når det endelig sker. På en grå mandag sidst i november skete det så, at melodød-veteranerne i Arch Enemy gav koncert på Voxhall, og med sig havde de taget deres mindre famøse landsmænd fra Coldworker og Path Of No Return. Arrangementet skulle planmæssigt starte kl 21.00, og da jeg gør min entre 21.02 er Path Of No Return allerede i gang med at spille, så man kan absolut ikke brokke sig over lang ventetid. Det viste sig, at der allerede fra start var ret godt med tilhørere, om end de forholdt sig temmelig afventende overfor det unge band på scenen. Jeg vidste ikke på forhånd, hvad der ventede, men jeg blev meget hurtigt hooked på deres musik. PONR spillede nemlig brutal dødscore, som vel at mærke var helt uden svensker-riffs. Det er ikke altid lige nemt at vurdere ukendt materiale i livesammenhæng, men i dette tilfælde fængede deres lyd øjeblikkeligt, og så lød de ikke som alt andet metalcore, der er oppe i tiden lige nu. Lyden var desuden ganske fornuftig, og musikerne spillede rimelig tight, mens forsangeren leverede en fuldfed hardcorevokal. Desværre gik de af scenen allerede 21.23, så det var ikke længe, jeg og resten af publikum havde fornøjelsen af at lytte til dem. Efter en relativ kort omrokering på scenen, var turen kommet til Coldworker. Heller ikke dem havde jeg stiftet bekendtskab med inden denne aften, men sidenhen har jeg kunnet læse mig til, at den tidligere Nasum-trommeslager Anders Jakobson figurerer i bandet. Som det var tilfældet med PONR, faldt Coldworkers lyd i min smag lige fra start. De bød på teknisk død/grind, som indeholdt de elementer, jeg kan lide ved brutal musik. Det vil i korte træk sige, at selvom brutaliteten var i top og de benyttede heftige growls, så var musikken så tilpas varieret og spændende, at jeg ikke kom til at kede mig. I den sammenhæng var det dog lidt en skam, at guitar- og baslyden ikke gik klarere igennem end tilfældet var, for jeg var desværre ikke i stand til at opfange alle detaljerne i deres musik. De fem gutter virkede til at være i stødet, og opførte sig følgelig meget livligt på scenen. Forsangeren var endvidere så elskværdig at præsentere de fleste sangtitler, inden bandet spillede de pågældende numre – det skete så bare i form af growl, så det var mere end almindelig svært at opfange, hvad han faktisk sagde. Konklusion: Coldworker sparkede røv! I øvrigt har de netop sendt deres debut, ”The Contaminated Void” på gaden – en skive jeg vist bliver nødt til at få fingre i. Så var turen kommet til dem, de pænt mange publikummer var kommet for at se og høre: Arch Enemy. Bandet entrede scenen på rigtig rockstjerne-maner; først trommeslageren, så bassisten og de to guitarister og til sidst dukkede den blonde growler Angela så også op. Tilskuerne var på dette tidspunkt kommet rigtigt på mærkerne, og koncerten igennem blev der headbanget, hujet og klappet til den store guldmedalje. Det havde bandet sådan set også fortjent, for de leverede en helt igennem professionel indsats. Lyden var rigtig godt indstillet, og musikernes samspil var helt fænomenalt – det var virkelig tydeligt, at det var erfarne folk, der stod på scenen. De bød således også på masser af klassisk metal-lir i form af en lang række guitarsoloer og sågar også en af slagsen på trommerne. På forhånd havde jeg godt set Angela i et par livevideoer, men alligevel overraskede det mig lidt, at hun vitterligt hverken er stor eller grim. For mit vedkommende er det i hvert fald svært at forstå, hvordan sådan et lille kvindemenneske kan ligge inde med en så diabolsk vokal. Men det bidrog da helt klart til underholdningen at opleve hende i aktion! Nu vil jeg være ærlig og indrømme, at Arch Enemy rummer alt for mange elementer fra klassisk metal, til at jeg nogensinde bliver fan af dem. Alligevel, og nu kommer pointen, følte jeg mig udmærket underholdt under denne koncert også, for som nævnt, diskede gruppen op med en fuldendt optræden. Desuden var det også svært ikke at blive påvirket af de øvrige koncertgængeres gode humør. Alt i alt var denne svenske invasion af Århus en succes. De to, for mig, ukendte supportbands overraskede særdeles positivt, og Arch Enemy gav publikum lige, hvad de ville have. Fremmødet var, som allerede omtalt, ganske godt, og det beviser jo bare, at der er et publikum for metal i Århus – så bare send nogle flere etablerede navne hertil. Revolution Music vil gerne takke Voxhall. |
|